Tilbud til dig som har været udsat for vold

Oplev mere Ro & Overskud med Psykomotorisk Terapi

- Støtter kroppens alarmberedskab til at falde til ro

 

Få første behandling for kun 399 kr.

(normalpris 800 kr.)

Psykomotorisk terapi til voldsudsatte: viden, redskaber og ro

Udfyld formularen nedenunder (du behøver blot skrive dit navn, emailadresse, telefonnummer og TILBUD i besked feltet), så vender jeg tilbage til dig så snart jeg kan. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Kærlig hilsen Stine

 

Hvis du ikke er tryg ved at indsende dine informationer, kan du altid kontakte mig over

Telefon (36 20 08 67) eller Mail (info@stinesofting.dk)

 

 

Hvad er den Psykomotoriske Behandling?

 

Den psykomotoriske stress og traume behandling kombinerer manuel behandling, samtale og kropslige øvelser. Hvert af disse elementer arbejder for at skabe ro i både krop og sind. Målet er at give dig flere ressourcer og en dybere forståelse af dine egne reaktioner, så du føler dig bedre rustet og oplever en større grad af kontrol i dit eget liv.

 

Den manuelle behandling bygger på metoden PMST (Psykomotorisk stress og traume terapi), som er specielt udvilket til mennesker, hvis nervesystemer er blevet særligt sensitive på grund af traumatiske oplevelser, vold eller stress. Efter en voldsom hændelse kan kroppen reagere ved konstant at være på vagt og vores sanser skærpes – alt sammen for at passe på os. Denne konstante alarmtilstand kan over tid tære på os og føre til reaktioner som hovedpine, uspecifikke smerter, angst og/eller depression.

 

Gennem samtalen sporer vi os ind på hvad der sker i kroppen. Denne proces er med til at støtte din kropsbevidsthed og giver dig nye muligheder for at handle på de problematikker du oplever i din hverdag. Samtalen suppleres med kropslige øvelser, som styrker dit nærvær og kontakt til kroppen. Du får en større indsigt i egne reaktionsmønstre og redskaber til at ændre de gamle og fastlåste strategier, således at der kan opbygges nye og måske mere hensigtsmæssige måder at reagere på.

 

Med den psykomotoriske stress og traume behandling arbejder vi hen mod at bringe ro og stabilitet tilbage i din krop, løsne muskelspændinger og lindre smerter. Behandlingen tilpasses nøje efter, hvad du har brug for.

Du er fuldt påklædt under hele behandlingen.

 

Jeg tror på, at uanset de omstændigheder vi står i, stræber vi mennesker efter at beskytte os selv og bevare vores værdighed, med de midler og metoder, vi har til rådighed. Jeg er inspireret af metoden RBP (Respons based practice) i mit arbejde og i min forståelse af mennesker. Denne metode blev bl.a. udviklet for at belyse, hvordan mennesker reagerer, når de er udsat for vold. Men den er også relevant for generelle reaktioner på stress og traumer. Med RBP får vi øje på den enkeltes styrke og hvordan man, selv under svære omstændigheder, forsøger at beskytte sig selv og sine eventuelle børn. Er du nysgerrig på metoden kan du læse mere her

 

Hvad er vold

Vold er en krænkelse af den enkeltes menneskerettigheder. Volden er langt fra altid fysisk, eksempelvis er den mest udbredte form for partnervold den psykiske vold. Ofte forekommer flere typer vold samtidig.

 

Vold er bevidste handlinger, der har til formål at kontrollere den anden part. Det er ikke en handling der sker i affekt, og fordi gerningsmanden ikke kan kontrollere sit temperament. Tværtimod.

 

Volden er kontrolleret og udøves ofte skjult for offentligheden – den foregår ex. i det private og slagene falder måske skjulte steder på kroppen, eller det sker afsides steder hvor der ikke er andre mennesker til stede. Du kan læse mere om voldens former her

 

 

Respons Baseret Tilgang

I mit arbejde med voldsudsatte, er jeg inspireret af metoden Respons Baseret Praksis (RBP). Det er en terapeutisk metode, som forsøger at belyse individets handlinger i situationer med vold og traumer.

 

RBP anerkender den voldsudsattes modstand og handlekraft. Det kan være i form af små handlinger (vi bliver måske ekstra på arbejde for at undgå at skulle hjem), beslutninger (vi beslutter måske at skrive ting ned om volden for senere at kunne bruge det som dokumentation) eller mentale processer (Vi tænker måske "STOP" inde i hovedet mens volden foregår). Hver af disse reaktioner på volden, betragtes som et tegn på modstand, uanset hvordan det kan opfattes udefra.

 

Begrebet modstand, kan også betyde, at ’ikke reagere’ som voldsudsat. Dette anerkendes, som en lige så legitim handlemåde for at beskytte sig selv mod yderligere vold, som andre. Det kan f.eks. være, at vi går i ”frys”, i et forsøg på at minimere volden. Det kan også være at vi forsvinder væk i vores tanker, for at nægte, at deltage aktivt i tvungne handlinger. Uanset hvordan modstanden ser ud, vil den altid have til formål, at beskytte os selv og vores værdighed. Når den voldsudsatte, bliver opmærksom på sin egen modstand, giver det værdigheden tilbage og det bliver lettere at lægge skam, skyld og ansvar for volden fra sig.

En central del af RBP er at placere ansvaret for volden, hvor det hører hjemme: hos den person, der begik volden. Samtidig anerkender metoden, den voldsudsattes beslutninger og handlinger, som rationelle baseret på den givne situation. Det kan f.eks. være lettere, at råbe om hjælp, hvis vi ved, at vi har nogen omkring som vil kunne hjælpe, end hvis vi er isoleret fra andre. Det er derfor vigtigt, at være nysgerrig på konteksten for volden, for bedre at kunne forstå, hvorfor den voldsudsatte handlede som personen gjorde.

Samfundets reaktioner på den voldsudsattes fortællinger, spiller ligeledes en stor rolle. Ofte stilles der spørgsmål, der kan forstærke følelser af skyld og skam hos den voldsudsatte: ”Hvorfor gik du ikke?”, eller ”Hvorfor har du ikke fortalt det?”. Frygten for samfundets reaktion, kan dermed påvirke den voldsudsattes valg, om at blive i et forhold, eller at holde volden hemmelig.

 

I min anvendelse af RBP arbejder jeg på at give den voldsudsatte deres følelse af værdighed og styrke tilbage, gennem en nysgerrighed på den voldsudsattes historie. Jeg ved, at vores handlinger kan være motiveret af forskellige årsager, selvom det måske ikke altid er åbenlyst for andre end den voldsudsatte. Jeg har en tiltro til, at alle mennesker er kompetente og handlekraftige i deres eget liv. De valg vi træffer og måder vi handler på, udspringer altid fra et ønske om at ville beskytte os selv på bedst mulig vis.

 

 

De forskellige former for vold

Der findes en række forskellige former for vold. Nogle kan optræde alene, mens andre knytter sig til hinanden.

  • Psykisk vold
  • Fysisk vold
  • Materiel vold
  • Økonomisk vold
  • Seksualiseret vold og overgreb
  • Digitaliseret vold
  • Stalking

 

Psykisk vold

Psykisk vold er den meste udbredte form for vold herhjemme. Der er ikke nogen facitliste, når det kommer til psykisk vold. Nogle oplever, at den psykiske vold står alene, mens andre oplever, at den psykiske vold blander sig med for eksempel seksualiseret eller fysisk vold. Det er derfor helt normalt at være i tvivl om, hvad du præcist oplever. Der er dog nogle kendetegn, det er ofte i forhold til den adfærd og de handlinger, som du kan blive udsat for.

Du kan for eksempel opleve, at du bliver isoleret fra dine venner og familie – eller at du direkte bliver indespærret uden mulighed for at flygte. Du kan også opleve, at du bliver truet. En trussel kan være, at du ikke får lov til at se dine børn, eller at personen vil skade sig selv, hvis du forlader ham eller hende.

Det kan også ske, at du gentagende gange bliver nedgjort og ydmyget ved at blive kaldt øgenavne. Eller at du konstant bliver kritiseret, ignoreret eller beskyldt for usande påstande såsom, at du er utro eller psykisk ustabil. Gaslighting er ligeledes et kontrolgreb: at offeret bliver fortalt at denne er skør og derved kommer til at tvivle på egen mavefornemmelse og intuition. Psykisk vold kan også være at overvære vold mod en anden; mod ens børn eller andre. Det der karakteriserer psykisk vold er, at den foregår systematisk og gentagent. Det handler ikke om en enkelt forseelse eller episode, volden ligger i gentagelsen og nedbrydningen. Volden er bevidst og udøveren søger at kontrollere og styre offeret.

 

Tegn på psykisk vold:

Det kan være tegn på psykisk vold, hvis din partner:

  • Er jaloux eller besidderisk
  • Kontrollerer eller manipulerer dig.
  • Vil bestemme, hvad du har på, hvad du spiser, eller hvem du ser.
  • Tjekker din mobil eller profiler på nettet.
  • Forsøger at begrænse din kontakt til familie eller venner.
  • Insisterer på altid at vide, hvor du er.
  • Kalder dig øgenavne eller nedgør dig foran andre.
  • Truer med at ødelægge dine ting.
  • Ringer tit eller skriver mange beskeder og bliver sur, hvis du ikke svarer med det samme.
  • Vil have sex med dig, selvom du ikke har lyst.
  • Får dig til at føle dig utilstrækkelig.
  • Bander eller råber af dig.
  • Nægter dig viden eller adgang til økonomiske ressourcer – også selvom du beder om det.

 

Det kan også være tegn på psykisk vold, hvis du:

  • Skal tage særlig hensyn, så han/hun ikke pludselig får et raserianfald eller bliver kold.
  • Har en opfattelse af, at du er blevet svagere – at du engang var stærkere, end du er nu.
  • Isolerer dig fra familie eller venner, fordi du synes, det er lettere.
  • Føler dig forvirret, ked af det og har svært ved at se klart, når du tænker på dit forhold.
  • Gør ting, som du egentlig ikke har lyst til eller føler er rigtigt for at gøre din kæreste tilfreds.

 

Fysisk vold

Den fysiske vold kan bl.a. være slag, spark, skub, at blive spyttet på, kvælningsforsøg, knivstik, at blive nægtet toiletbesøg, søvn, mad og drikke. Volden har til hensigt at skade den anden fysisk og psykisk. Det er vigtigt at huske, at fysisk vold ikke kun giver skader på kroppen. Volden kan også gøre det svært for dig psykisk. Hvis du er udsat for fysisk vold, kan du derfor opleve frygt, stress og en nedbrydning af dit selvværd. Fysisk vold forekommer aldrig uden psykisk vold.

 

Materiel vold

Materiel vold er ikke rettet mod dig som person, men i stedet mod dine private ejendele. Det kan eks. være at din partner eller en anden ødelægger ting, som har stor betydning og værdi for dig. At personen river i og ødelægger dit tøj eller smider dine ejendele ud fordi, I går fra hinanden, eller at du bliver nægtet adgang til dine personlige ejendele.

Når en person udøver materiel vold, er hensigten tit at krænke eller skræmme dig. Personen kan også bruge materiel vold til at få dig til at gøre ting, som du ikke har lyst til, for ellers vil dine ejendele blive ødelagt.

 

Økonomisk vold

Økonomisk vold er en form for vold, hvor du bliver frataget retten til at styre din egen økonomi. Det kan være du bliver nægtet adgang til din egen konto, du bliver frataget din løn og må bede om lommepenge fra din partner eller bliver tvunget/truet til at optage lån og få stor gæld.

 

Seksualiseret vold og overgreb

Seksualiseret vold kan manifestere sig i mange former, såsom tvungen sex, at blive udnyttet seksuelt under påvirkning, uønsket fysisk kontakt, eller blive tvunget til at dele intime billeder. Mange gange sker disse overgreb ikke mellem fremmede, men mellem personer, der kender hinanden - det kan være nuværende eller tidligere partnere, venner, bekendte eller familiemedlemmer.

En stor del af de voldtægter og seksuelle overgreb der sker, bliver begået af en person, som offeret allerede har en relation til. Disse overgreb sker oftest i hjemmet.

Ved siden af de direkte fysiske overgreb kan seksualiseret vold også manifestere sig gennem ord eller handlinger, der nedværdiger eller objektiverer offeret. Uanset formen er den underliggende intention ofte at dominere, kontrollere og ydmyge offeret.

 

Digitaliseret vold

Digital overgreb omhandler spredning af intime billeder eller klip på nettet uden samtykke. Det kan også dække over chikane gennem deling af private oplysninger, som fører til krænkende adfærd på sociale medier eller via telefon. Overvågning af personlige digitale platforme som SoMe, email, og telefon samt online trusler er også en del af denne definition.

 

Stalking:

Stalking er en form for psykisk vold, som flere kvinder og mænd er udsat for i dag. At blive stalket betyder, at du gentagende gange blive udsat for hændelser, som krænker eller forstyrrer dig og dit liv. Det kan være alt fra at føle sig konstant overvåget, til at modtage utallige sms'er og opkald, eller at være udsat for chikane, hærværk og spredning af rygter om en. Selvom disse hændelser enkeltvis kan synes uskadelige, er det den vedvarende karakter af dem, der kan skabe en dyb følelse af frygt og utryghed. En stalking-situation kan vare alt fra få uger til flere år.

 

 

 Om mig

Jeg hedder Stine (hun/hende). Jeg er uddannet Psykomotorisk Terapeut, med en efteruddannelse i Psykomotorisk Manuel Stress og Traume Terapi (PMST). Herudover har jeg uddannelse/kurser indenfor bl.a. Respons baseret praksis, smertehåndtering, mindfulness og psykiske lidelser.

 

Jeg har flere års erfaring med at arbejde med voldsudsatte (bl.a. gennem RED Rådgivning og RED+) og meget af min viden omkring vold, hvordan den opstår, kommer til udtryk, samt hvilke reaktioner vi kan have efterfølgende, kommer fra alle de samtaler jeg har haft med mennesker der har været udsat for vold, samt professionelle indenfor området.

 

Sideløbende med mit arbejde med voldsudsatte, har jeg arbejdet med mennesker der har stress og traume reaktioner, herunder bl.a. PTSD, hjernerystelse, angst, depression, længerevarende stress og udmatnings tilstande.