Til dig der søger behandling

Hver dag møder jeg mennesker, der mærker, hvordan kroppen husker tidligere oplevelser. Der er ingen tvivl om at krop og sind er tæt forbundet, og dette bliver særligt tydeligt, når vi har været igennem en voldsom eller stressende situation.

 

Sammen arbejder vi med at dæmpe din kropslige reaktioner og give dig en større indsigt i kroppens naturlige reaktionsmønstre, således at du kan opleve større ejerskab over egen krop.

 

Med en kombination af manuel behandling på briks, samtale og kropslige øvelser, trænes dine færdigheder til selvregulering, hvilket støtter din proces mod en større robusthed overfor dine reaktioner og udfordringer. Det skaber mulighed for at etablere nye kropslige vaner, som stabiliserer og dæmper dine stressreaktioner.

 

For mig er det vigtigt at se på hele mennesket. Det betyder, at vi både fokuserer på dig – din krop og psyke – og på konteksten af dine oplevelser. Vi ser på de personer der er omkring dig, deres reaktioner, samt de samfundsnormer og strukturelle mekanismer, der kan have stor indflydelse på den måde vi oplever os selv på og de udfordringer vi står overfor for. Jeg har særligt øje for marginalisering og minoritetsstress og hvordan disse mekanismer påvirker det enkelte individ på et kropsligt plan.

 

Sammen finder vi ud af, hvad der fungerer bedst for dig og skaber et forløb, der passer nøjagtigt til dine behov. Hvis du er i tvivl, om dette er noget for dig, er du altid velkommen til at tage kontakt for en uforpligtende snak på telefon + 45 36 20 08 67